Thoustrups frugtplantage i Farstrup.
Bystævnet var et lille lokalblad der udkom på Nordfyn omkring 1980.
Lærer Kaj Andersen fra Særslev kom besøg hos min far.
Og med tilladelse fra Kaj Andersen har jeg skrevet det hele ind digitalt og lagt det op her.
Odense den 25. november 2022
Steen Thoustrup
En virksomhed i kommunen.
Thoustrups frugtplantage i Farstrup.
Oktober måned er vist ellers ikke det bedste tidspunkt at forstyrre en frugtavler. På den anden side kan man være rolig for at det er en årstid, hvor aktiviteten er på højtryk.
Når præsentationen af danske æbler i sidste nummer var underforstået, er den i det nummer aldeles reel.
I et par lørdagstimer havde jeg lejligheden til at få lidt rede på, hvorledes frugtavler Hagbard Thoustrup i Farstrup ser på situationer i almindelighed.
I særdeleshed føler jeg også af have fået baggrund for at give et billede af en af de små virksomheder i kommunen der roligt, men sikkert giver sit bidrag til samfundsfunktionen.
Vi hører så meget om de store virksomheder og problemerne der. Sjældnere får noget af vide om de små foretagender, der gemmer sig rundt om – om skuffelser og glæder, om vanskeligheder og problemer, om opgaver, der skal løses for at livet kan gå videre disse steder. På vej ind af indkørslen rinder mig i hu fjerde vers af den efterårssang, der i sidste nummer prydede forsiden:
”vel, ræk mig da o efterår,
en gravensten, som smager,
af bække ved min faders gård
og mulden i hans ager”
THOUSTRUPS BAGGRUND
Ludvig Holsteins lille sang fra 1915 er vist kendt af mange, der har besøgt danske folkehøjskoler gennem årene.
Hagbard Thoustrup bekender dig selv til dem, der har rødder i forskellige bevægelser, friskole og højskolekredse, andelsbevægelse, gymnastikforeninger og hvad der mere sættes i forbindelse med begreberne.
Selv er Thoustrup født i Vestjylland nogle få år efter, at Holstein skrev sit digt. Altså for omkring 60 år siden. I opvæksten var han tæt inde på hede opdyrkningen.
Skolegangen foregik over syv år i en toklasset skole, hvor lille klassen gik to dage om vinteren og fire dagen sommeren. Store klasser lige omvendt. For de store børn kunne jo bedst deltage i forefaldende arbejde i stald og på mark.
Under 2. verdenskrig kom Thoustrup her på egnen, og i 1947 købte han stedet, hvor frugtplantagen nu ligger.
I årenes løb der købt jord til er der nu ca. 10 ha.
FRUGTAVLERENS SITUATION
Som svar på mine spørgsmål om frugtavlernes situation, sagde Thoustrup – mere som en konstatering end egentlig en beklagelse – at frugtavlen reelt givet direkte underskud i de sidste to år. I konsekvensen heraf er en tredjedel af plantagen ryddet, og der dyrkes korn i stedet.
Man må nok se i øjnene, at der er for mange frugtavlere i Europa – altså også i Danmark. Desuden er megen frugtavl ikke rentabel i sin drift form. En udsortering af ældre avlere såvel som af gamle træer er nok nødvendig. En stor del af frugtavlernes er jo ved at blive til års, idet rigtig mange etablerede sig umiddelbart før eller efter 2. verdenskrig.
En fornyelse på så mange områder er således tiltrængt, for at erhvervet kan klare tidens krav og omverdens konkurrence. Thoustrup lyder dog optimistisk på stands vegne.
Men en rimelig omstrukturering og fornyelse er der ingen gode muligheder frugtavl i Danmark, siger han.
VIRKSOMHEDENS ANDRE AKTIVTETER
Enhver kan dog sige sig selv, at der er umuligt at holde liv i et foretagende ret mange år, hvis man hele tiden skal betale for at få lov til at producere – altså hvis underskud er det almindeligste.
Thoustrup kan da også fortælle, at familien i dag har arbejdsfelter, der i de senere år været vanskeligere end frugtavlen. Hele tiden har han haft interesse for at finde muligheder for at gøre tingene lettest muligt og alligevel få arbejdet gjort ordentligt.
Denne holdning – samt formodentlig en god portion opfindertrang – har ført til en række nyskabelser i årenes løb.
Det begyndt med tallerkenharve, der kunne spændes på siden af traktoren, således at det blev muligt at renholde og kultivere jorden tæt ind til træerne. Harven blev ikke kun til eget brug.
Først blev den produceret til videresalg i samarbejde med den lokale smed i Morud. Senere blev produktionen overført til Brenderup Maskinfabrik.
De seneste år, harven blev produceret, foregik det i eget værksted i Farstrup. Nu er er tallerkenharven gået ud af produktion af den simple grund, at andre metoder er taget i anvendelse for at klare denne del ved sprøjtning, og Thoustrup fik konstrueret en sprøjtebom til traktorer.
Endvidere har Hagbard Thoustrup gennem årene opfundet gaffellift, grensamler og forskellige andre redskaber til frugtavl.
FRUGTPLUKKEPOSER
For 17 år siden begyndte man med i virksomheden at lave frugtplukkeposer. Poserne er ophængt i et fast materiale og bæres af frugtplukkere ved hjælp af skulderseler. En frugtplukker har på denne måde begge hænder fri til at plukkearbejde. Posen belaster ikke vægtmæssigt, som hvis beholdere til plukning. Endvidere er poserne indrettet således, at plukkerne ikke skal have dem af hver gang indholdet skal tømmes ud. Bunden kan ved hjælp af en meget simpel meganisme åbnes og frugten kan stille og roligt glide ud i kasserne uden af blive beskadiget. Største salg på et år har været på 1400 stk. Gennemsnitlig ligger salget på mellem 1000 og 1200 poser årligt.
Foruden at forsyne Danmark er Thoustrup ene på markedet i hele Skandinavien. I den seneste tid er markedet udvidet til at også at omfatte det øvrige Europa. Der skulle være gode udsigter for et stigende salg på det dette marked, idet frugtplukkeposen har fået betegnelsen som den mest frugtplukkevenlige af sin art.
De første poser kunne købes for 36,- kr. pr., og svarede dengang til en frugtplukkeres dagløn. I dag koster poserne alt efter størrelse 180,- eller 200,- kr. mens en dagløn til plukkere nu er nærmere 300,- kr. Man kan altså roligt påstå, at plukkeposernes pris ikke har fulgt med den almindelige lønudvikling. Til gengæld er produktionstidens også reduceret. De første tog næsten 2 timer at lave, men den samlede produktionstid pr. pose nu er nede på ca. en time. Samtidig gøres der også, hvad der er tænkeligt muligt for at nedsætte omkostningerne.
Stort set alle materialer købes hjem som råvarer og bearbejdes på værkstedet i Farstrup.
Og næsten alle maskiner, der anvendes i produktionen er hjemmefabrikerede. Endelig søger man for, at så godt som intet går til spilde. Eksempelvis er den nye grå model forsynet ned røde spænder.
Samtidig med at det ser godt ud, er spændende dog restmaterialer fra den foregående model. Og selv om fastknopper og håndgreb med mere, ser ud til at være designet specielt til formålet, kunne Thoustrup fortælle, at det ene i virkeligheden var knopper til elhegn og det andet tætningsskiver til tagdækningsskruer.
Bestræbelser på at bruge alle restmaterialer har ført til produktion af plukkestativer til jordbærplukning. Plukkestativerne er sammensvejset af der bliver tilovers af PVC-pladerne, når der er skåret ud til plukkeposerne.
Selv om er der solgt en del plukkestativer, er det så nyt (et år gammelt), at der er nogle erfaringerne at bygge salget på. Produktet videreudvikles imidlertid. Der pusles for tiden med at finde ideelle materialer til frembringelse af plukkestativer, der er hjulbårne, og således letter jordbærplukkerne i arbejdet.
FRIHED OG UDFORDRING FREM FOR HØJ LØN
Det kan godt være, siger Thoustrup at man undertiden kunne tjene mere ved at tage arbejde andetsteds, men dette er der mere udfordring i, og det er jo meget friere. Desuden er det en personlig tilfredsstillelse, når man opdager, at en ide lader sig udføre i praksis.
Til sidst viser Thoustrup et eksempel på, hvad omtanke kan føre til af billiggørelse. Han havde på et tidspunkt kontaktet forskellige firmaer til limning af plukkeposer. Formedelst cirka 3500 kroner kunne sådan et redskab leveres. Redskabet blev dog aldrig bestilt, for i stedet købte Thoustrup en almindelig smørekande udstyrede den med den specielle lim. Smørekanden har nu klaret opgaven i tre år.
Nu står Agnes Thoustrup imidlertid klar med kurve og sakse. Friheden medfører nemlig også, at lørdag eftermiddag tages med for at tilgodese de ønsker, kunder måtte have.
Og underskuddet sjak vi jo sørge for at gøre mindst muligt, H. Thoustrup med et glimt i øjet.
Virksomheden har ikke fremmed hjælp ud over selve plukkeperioden. Det er ikke fordi, den løn, vi skal betale, er for høj, Thoustrup, men fordi der alligevel er et misforhold mellem den løn, der må udbetales, og det vi får for frugten,
På vej ud af døren får jeg tilbud om at snuppe en ny plukket pære. Resten af plantagens frugt tager Morud Frugtlager sig af.
Med saften i mundviden forlader jeg Farstrupvej 12, og er godt tilfreds med, at Bystævnet atter har været forud. Denne gang med at præsentere danske æbler. Det er kernesundt og dejligt. Og med lidt opfindsomhed kan det altså godt lade sig gøre at skabe et sundt klima i en lille virksomhed.
Kaj Andersen
Særslev
Del siden