Hans Peter Roed fylder 60 år.
Karen og Hans Peter Roed
Startede med hønsehus, nu er han manden på Gaulum.
Frugtavler Hans Peter Roed, der selv projekterede millionbyggeriet for Morud Frugtlager, fylder 60.
Der er hyggeligt i Morud på denne tid af året, ”Mellem to tog” ligger en jernbanemand og sover i græsset ved stationen, men han var vældig vaks da toget kom fløjtende ind en smule forsinket, fordi signalet ikke var sat ved Langesø. Men hvad gjorde det? I mellemtiden kunne man kigge på blomstrende haver og velfriserede tæer med hyggebænke under.
Bag Morud station ligger en meget høj bygning, som spreder sig ud over et stort areal. Den er ganske imponerende ved siden af den lille stationsbygning, knap så hyggelig, men dog overvældende i sin indretning og pompøse skikkelse. Det er Morud Frugtlager.
Det er bygget for over en million kroner på de arealer som tilhører Morud Frugtlager, men hverken arkitekter, ingeniører eller sagførere har tjent på de bygninger.
Der er en frugtavler, der har tegnet hele projektet, og der han ganske uimponeret over.
Jeg er imponeret – men der er kun starten. Da jeg havde snakket med Hans Peter Roed en times tid var jeg klar over, at der med millionprojektet slet ikke var noget særligt for ham. Frugtavler Roed fylder 60 år i morgen, mandag runder han de tres med hele sit initiativrige sind i behold.
Der kunne nævnes mange eksempler, så mange, at Roed i al sin beskedenhed ville synes lide om det, men lad mig fremhæve et. Roed antog en gift mand til at hjælpe til i sin frugtplantage, og manden kunne selvfølgelig ikke bo ”et hvilket som helst sted” så fandt Roed den eneste naturlige løsning. Han byggede selvfølgelig en villa til familien. Han lavede selv tegningen og skulle der tages et nap med på byggepladsen, var han ikke bange for det.
I SENG MED HØNSENE.
”Gaulum” hedder plantagen hvor Roed virker. Jeg glemte at spørge hvorfor, men navnet er også blevet et begreb, som ikke behøver nogen forklaring. Når man nævner ordet ”Gaulum”, tænker frugtavlere landet over på frugtavleren, som virkelig går fuldt op i det at avle frugten!
Men der var en gang, at ”Gaulum” bare var et sted, som var kendt af få. Roed fortæller om det: Jeg købte jorden i Morud i 1924, men der var kun jorden den gang. Det var mager jord, men beliggenheden op til skoven er der skøn. Jeg fik bygget et hønsehus og her boede jeg de første år. En morgen vågende jeg ved en frygtelig larm og da erfarede jeg hvad der vil sige at gå i seng med hønsene. Hele fodgavlen af sengen var fyldt med hanekyllinger, så før jeg kunne sove videre, måtte jeg have kræet sat på plads. Men det var naturligvis fremdrift i foretagendet, som der er i alt, hvad Roed rører ved. Der gik ikke mange år før vi kunne flytte ind i laden, fortæller frugtavleren og senere byggede jeg mig så det første stuehus.
DET STÅR ENDNU!
Og der med byggeriet blev efterhånden kendetegnet for manden på ”Gaulum”. Han skitserede og beregnede, og skønt han aldrig nogensinde har fået uddannelse som arkitekt eller ingeniør, står der mange bygninger hvis projekt han kan sætte sit navn under. ”Det første byggeri og det står endnu, så helt galt kan det ikke have været”.
- Jeg tænker tit over, at også budgetterne, som jeg har lagt over byggerierne, har holdt. Men endnu har det aldrig været galt.
Efterhånden er frugtavler Roed blevet ekspert i fælleslagre for frugtavlen. Hans erfaringer fra Morud er blevet udnyttet landet over, ja helt til Sverige kom der bud efter ham og han måtte derover og belære dem om, hvordan et virkeligt frugtlager skal se ud.
Roed har som frugtavler en nær tilknytning til Gartnernes Salgsforening i Odense og tilknytningen er selvfølgelig bevaret selvom han har trukket sig ud af bestyrelsen for salgsafdelingen hvor han sad i femten år.
- Der var simpelthen ikke tid til at tage sig af Gartnernes Salgsforening, siger Roed, fordi hver tiende dag gik med møder her. Især blev det galt, da vi skulle i gang med frugtlageret herude, for jeg måtte jo være på byggepladsen for at se til, og så trak jeg mig til fra styrelsen.
EN MILL. KG FRUGT PÅ LAGER.
Morud Frugtlager blev startet under beskedne forehold i 1941 og med Hans Peter Roed som formand fra starten. Siden har han været den drivende kraft i dette lager. I begyndelsen var der kun få hundrede tons frugt, men kunne have lager her, men i dag er lager- og kølekapaciteten så stor, at man nu er oppe på over en mill. kg. frugt. Morud frugtlager har bla. skandinaviens to største frugtsorteringsmaskiner, og man har ca. 40 andelshavere.
Men plantagen ”Gaulum” er ikke blevet glemt. Her har Roed dyrket sin ”hobby” frugtavlen. Ca halvtreds forskellige sorter har han haft plantet for at undersøge sorternes værdi, og for øjeblikket er han næsten ene unge træer, 90 pct. af træerne er amerikanske sorter, og dette sats kan ingen dansk frugtavler nå op på siden af.
Roed erfaringer er også kommet andre frugtavlere til nytte. Han har aktivt deltaget i frugtsort-undersøgelsen, som fortsat finder sted med forstander N. Dullum på Blangstrupgård som formand.
- Alt dette føler jeg som en del af mit eget, siger Roed. ”Den har ej lavet, som krog på det er blevet, han først ej havde kær” er nu den 60-årige frugtavlers motto for sit virke, - Jeg er taknemmelig, fordi jeg har fået lov til at udrette noget – også for mine standsfæller, og at det er gået godt.
Roed kørte mig til stationen, men først var vi et smut inde i frugtlageret med de tolv kæmpestore kølerum. Arkitekten, ingeniøren og frugtavleren var allerede i gang med at diskutere et nyt byggeprojekt da jeg sagde farvel.
Artiklen er fundet i Odense Venstreblad den 23. juni 1957.
Jeg har skrevet det af, eneste jeg har ændret på, er den gamle stavemåde med, dobbelt a, i stedet for å.
Journalisten navn var Poul Erik Søe. Far til Jeppe og Synnøve Søe
Del siden