Årene før Drabet.

Årene før Drabet.

Anna blev født den 4. marts 1862 i Viby på Gotland i Sverige. Som ung flyttede hun til Danmark og bosatte sig i den lille by Tværskov, beliggende mellem Søndersø og Odense.

Det er ukendt, hvordan og hvorfor Anna endte i Tværskov, da det både den gang og i dag er en lang rejse på 671 km over land og vand.

Familien Gustav og Anna boede først på Rue mark, på den nuværende adresse Rue hed 52. Det var et lille bindingsværkshus med stråtag, hvor stalden var i den ene ende og beboelsen i den anden.

Men da det blev for dyrt for familien, blev de nødt til at flytte ind i Tokkerodlund fattighus i maj 1906. Selvom fattighuset ikke er et sted, som mange ville foretrække at bo, var det i det mindste en mulighed for at have et tag over hovedet.

Nytårsaften.

Klokken 19.00 ankom nabokonen Sophie Dorthea Louise Hahn hjem fra en tur i Odense, og Anna inviterede hende til aftensmad og kaffe. Kort efter kom Gustav hjem efter at have besøgt sin halvsøster Hulda og Niels Jørgensen, som bor omkring 500 meter væk på adressen Frugthaven 52 i ejendommen Løkkens Prøve.

Gustav og hans svoger skød nytåret ind med Gustavs gamle rytterpistol, som han har haft i mange år. Han havde også indtaget en del alkohol. Han sætter sig sammen med de to kvinder og spiser aftensmad, ledsaget af snaps, kaffe og kaffepunch. Efterhånden blev Gustav så beruset, at Anna måtte hjælpe ham i seng kl. 9. Han var så beruset, at han ikke engang var i stand til at klæde sig af.

Anna og Sophie fortsatte med at drikke kaffe, og Anna hentede rytterpistolen, der hang over sengen. Hun råbte til Gustav og spurgte, hvor knaldperlerne var, men han hørte intet, da han sov tungt. Anna sagde, at hun ville bruge rytterpistolen næste morgen.

Klokken var 10 minutter over 10 ifølge det store Bornholmerur. Sophie besluttede sig for at gå hjem til sig selv.

Det er ikke kendt med sikkerhed, hvad der sker mellem kl. 22.10 og kl. 03.

Nytårsdag.

Omkring kl. 3 vågnede Gustav og opdagede, at Anna ikke lå ved siden af ham, som han havde troet. Han bemærkede, at daglampen var tændt i stuen og rejste sig op for at se efter hende. Der fandt han Anna liggende på gulvet ved siden af sengen.

Hun var blevet skudt i munden, og blodet var størknet. Gustav blev forfærdet og skyndte sig op til sin halvsøster og svoger for at fortælle, hvad der var sket.

På vej til fattighuset tog Gustav med Hulda. Undervejs mødte de Murer Rasmus Mathiesen, som boede i nærheden, og Hjulmand Christen Jørgensen, der boede længere op ad Tokkerodvej.

Klokken var omkring 4 om morgenen, da de ankom til huset. Hulda havde medbragt en lygte, og de fandt Anna liggende på gulvet. Hun lå på ryggen med hænderne på brystet og ved siden af lå rytterpistolen.

De valgte ikke at røre liget. Gustav og Hulda vendte tilbage til Lykkens Prøve, mens der blev kontaktet læge Sørensen fra Morud. Efter at have set liget, kontaktede han Distriktslæge Schmecker fra Bogense, som straks kom til stedet. Kl. 4 om eftermiddagen blev Herredets fogedret sat i Rasmus Larsens enkes bopæl, der ligger ca. 100 meter vest for fattighuset.

Her startede afhøringerne af de involverede.

Det første vidne var Gustav. Han fortalte om, hvordan han oplevede ulykken, men hans vidneforklaring var muligvis ikke den mest pålidelige, da han var en smule beruset den aften. Han fortalte, at Anna godt kunne lide en drink, men at han drak mere end hende. Han sagde også, at Anna var frisk og kunne arbejde.

Det næste vidne var Sophia Dorthea Louise Hahn, en 43-årig enke, der også boede i fattighuset. Hun kom fra København, og hendes mand begik selvmord i 1904, også i fattighuset. Udover det, der allerede er beskrevet, fortalte hun, at hun var lidt døvhør og derfor ikke havde hørt noget skud.

Det tredje vidne, der skulle afhøres, var Hjulmand Christen Jørgensen fra Annalyst på Tokkerodvej. Udover det tidligere beskrevne sagde han, at han ikke troede, at Gustav ville skade Anna, og at han ikke mente, at Gustav havde skudt hende.

Det fjerde vidne var min oldemor, Hulda Marie Hansen, gift Jørgensen. Hun er 43 år gammel og fortalte om, hvordan Gustav kom omkring kl. 3, og de tog sammen ned til fattighuset med nogle naboer for at finde Anna. Hun havde aldrig bemærket, om Anna var træt af livet, og hun var glad og tilfreds, sidste gang hun så hende. Hun mente, at Gustav og Anna havde det godt sammen.

Det femte vidne til afhøring var Murer Rasmus Mathiesen, der kun havde det tidligere nævnte at berette om hændelsen.

Distriktslægen afleverede Ligsynsattesten og bemærkede, at der ikke var noget i observationen af liget, der kunne hjælpe med opklaringen af, hvem der havde skudt.

Dødsattesten.

Bopælen blev fundet med hende liggende fladt udstrakt på ryggen på stuegulvet, hendes arme hvilende foran på brystet.

Liget lå midt på gulvet i stuen med fødderne mod vinduet, tre meter fra døren og parallelt med sengen, hvor manden lå. Munden var sprængt ud til begge sider, fyldt helt op med blod. Overkæben og ganepartiet var knust i mange stykker, mens tænderne i undermunden var uskadte, men fyldt med størknet blod.

Resten af kroppen viste ingen tegn på yderligere vold. Der blev konstateret sår efter skud i munden, men bevæggrunden bag handlingen er ukendt.

Opfølgning.

Jeg har endnu ikke fået afklaret præcist, hvad der er sket, men det står klart, at Gustav ikke var i fængsel, da han optræder i både folketællingerne fra 1911 og 1916.

Familiens hemmelighed om sagen har været bevaret i mange år. Først da jeg fandt oplysningen om, at Anna var død af skudsår i kirkebogen, blev jeg opmærksom på det.

Sådan en oplysning kan ikke bare ignoreres. Den skal granskes til bunds, selvom der er gået over 113 år. Alle de involverede personer er døde og borte, og jeg skriver ikke dette for at beskylde nogen. Politiets undersøgelser har ikke været tilstrækkelige, så jeg mener, at en tilsvarende sag i dag ville få et mere klart resultat med DNA og den moderne teknologi, som kan hjælpe med at opklare mord.