Drabet på Torsten Gerhard Svensson
Torsten Gerhard Svensson
Sagen her er fra Jönköping i Sverige.
Min søster var gift med en svensk mand, han var adoptivbarn, og boede i sin barndom i Malmbäck. Men oprindeligt stammer han fra Jönköping, og denne sag omhandler hans biologiske far: Torsten Gerhard Svensson, der omkom i en alvorlig drabssag i påsken 1967.
Sagen har jeg efter bedste evne oversat fra svensk.
DOM.
Anmeldt af byretten i Jönköping på rådhuset i Jönköping den 9. august 1967 i sag mellem følgende parter.
Anklageren: T F. byretsanklager Torsten Lind.
Sagsøger: Boet efter Torsten Gerhard Svensson fra Jönköping Ljungarums kommune.
Anklagerens embede.
Tiltalen:
Tilbageholdt kommunale arbejdstager Jan Olof Ask, født den 25. maj 1942 fra Gjuterigatan 21, Jönköping.
Offentlig forsvarsadvokat Goran Cederwall, Jönköping.
Sagen: Drabet.
Da byretten den 3. april 1967 erklærede Ask tilbageholdt, har anklagemyndigheden anklaget Ask der har ansvaret ifølge 3 Paragraf 2 § straffelov for manddrab under følgende påstand under slagsmål med Gerhard Svensson, født den 18. marts 1931, den 26.marts 1967 omkring 20.30 uden for ejendommen Banérvägen 12 i Jönköping tildelte Ask med en skarp kniv, hvis klinge er 10,9 cm lang og 2,1 cm bred, Gerhard Svensson tre stik i brystet, som forårsagede tre ca. 6 centimeter dybe stiksår i brystet foran og venstre side, 2 af stikkene beskadiget hjerte og venstre lunge.
Gerhard Svensson døde samme dag kl. 21.30 af de hjerteskader, han fik da han blev stukket. I betragtning af den kraft, hvormed snittene blev fordelt, og retningen som Ask stak og antallet af stik er det klart, at Ask havde til hensigt at fratage Gerhard Svensson sit liv. I hvert tilfælde har Ask indset, at stikkene kan have forårsage Gerhard Svenssons død. I blandingen af vrede og påvirkningen af spiritus på det tidspunkt, hvorved Ask befandt sig i, kan holdes med sikkerhed, at Ask ville have handlet på en måde, der har fundet sted, selv om han indså, at dette kunne dræbe Gerhard Svensson, som resultat.
Anklageren har anført dels af Ask på det tidspunkt brugte kniven til dels også forpligter Ask til statskassen til at tilbagebetale udgifterne til den retsmedicinske obduktion på Gerhard Svenssons døde krop med 190 kr. i matrikulære gebyrer og 225.00 kr. i transportomkostninger.
Dødsboet har krævet betaling af urne med 1004.95 kroner for begravelsesudgifter.
DOMMENS BEGRUNDELSE
Ask erkendte, at han stak Gerhard Svensson som påstået af anklageren, men han har ikke været i stand til at erklære hensigten med det skete, fordi han har en meget svag erindring af begivenhederne.
Forsvareren tilføjer, at retsforfølgelse for manddrab bestrides, da den ikke udgør en direkte eller mulig hensigt. Men erkendte et alvorligt overfald af Gerhard Svensson og grov vold der medførte til hans død.
Ask har, afhørt i sagen, forudsat følgende oplysninger om forløbet. Han kendte Gerhard Svensson siden 1964.
De var meget gode venner og havde aldrig før været oppe og toppes.
Inga-Lill Lundin har været kæreste med Ask siden sidste efterår. Både Skærtorsdag og Langfredag var Ask beruset. Påskelørdag, drak han en lille smule spiritus og tog nogle piller. Om Ask havde drukket i løbet af natten til påskesøndag, husker han ikke. Om morgenen, da var han hjemme og skiftede tøj. Han gik hen til Inga-Lill Lundin om eftermiddagen.
De delte en cognac ved 18.30 tiden, de gik hjem til Gerhard Svensson og Gun Johansson. De tog noget mere at drikke, det var sandsynligvis Gerhard Svenssons. Hvor meget Ask drak, kunne han ikke huske. De ankom til Banérvägen igen, hvor de begge boede. Ask kan ikke huske, at de nogensinde havde siddet i en bil. Fra vejen og hen til indgangen til Inga-Lill Lundin bolig kæmpede Ask og Gerhard Svensson. Ask gik baglæns og Gerhard Svensson kom efter. Hvorvidt der var nogen slagsmål, husker Ask ikke. Han blev dog bange for Gerhard Svensson, som var blevet vred. Inga-Lill Lundin var flere gange mellem dem og forsøgte at adskille dem. Under slåskampen kogte de sandsynligvis begge over. Hvem der faldt først, kunne Ask ikke huske. Han husker, i hvert fald, at Gerhard lå på jorden. Ask gik efter dette straks fra stedet.
I efteråret 1966 købte Ask i denne by en Mora kniv i en isenkræmmer på Klostergatan. Det er rigtigt, at Inga-Lill Lundin på et tidspunkt tog den fra ham. Han havde ikke kniven på sig, fordi han kom lige fra arbejde. Ask ved ikke, hvor Inga-Lill Lundin gjorde af kniven. Ask mener ikke, at han på påskesøndag havde kniven, efter han har været hjemme og skiftet tøj. I hvert af disse tilfælde, kan han ikke huske, om han havde kniven på sig. Ask kan ikke sige, om den kniv anklageren vidste frem, er Asks kniv. Med den ligner den.
Anklagemyndigheden tilkalder Fru Inga-Lill Lundin og frk. Gun Johansson, som vidner.
Inga-Lill Lundin: Hun har kendt Ask i omkring et år. De betragter sig selv som kærester, og har diskuteret ægteskab. Inga-Lill Lundin vidste, at Ask tidligere er blevet dømt for en kniv kamp. Onsdagen før Skærtorsdag så hun, at Ask havde en kniv på sig. Hun tog den fra ham, da hun syntes, det var dumt, at han havde den. Ask havde kniven nede i knivskeden, i inderlommen af jakken. Inga-Lill Lundin har også på et tidspunkt taget sig af Asks Mora kniv. Han har aldrig protesteret imod det. Hvordan og hvornår han tog kniven tilbage, vidste hun ikke. Inga-Lill Lundin tog sig af Ask kniv onsdagen før påske, hun lagde den i sin håndtaske eller i bilen, under alle omstændigheder, kastede hun den ikke væk. Inga-Lill Lundin har kendt Gerhard Svensson i mange år, og Gun Johansson lige siden skoleårene. Forholdet mellem Ask og Gerhard Svensson har altid været godt. I Påskedagene havde Gerhard Svensson været oppe ved Inga-Lill Lundin. Han var vågen og glad og tydelig spiritus påvirket. Ask var på det tidspunkt ikke til stede. Ask kom først ved halv firetiden til hendes lejlighed. Inga-Lill Lundin så, at Ask havde "taget noget". Oppe i lejligheden delte de en ½ flaske spiritus.
Noget senere gik de hjem til Gerhard Svensson og Gun Johansson. Inga-Lill Lundin ville have nogle tabletter. Hvorvidt Gerhard Svensson og Ask drak noget alkohol, ved Inga-Lill Lundin ikke. De havde været omkring en halv times tid hos Gerhard Svensson derefter blev de enige om at køre til byen for at få noget sprut. Der var klokken omkring halv otte. Alle fire sad i Inga-Lill Lundins bil. Der kom Gerhard Svensson og Ask i tanke om noget, sandsynligvis en gammel historie, om at Ask var blevet anholdt. Den køretur blev ikke til noget og de trådte ud af bilen. Ask var vred over Gerhard Svenssons historier og bad ham "holde kæft". Uden for bilen, begyndte de at sloges. Begge blev ophidset og baskede med armene. Inga-Lill Lundin gik straks imellem dem, men det var umuligt at berolige dem ned. Begge var vrede, Gerhard Svensson måske mest rasende. Ask fik på et tidspunkt et slag fra Gerhard Svensson, så tog Inga-Lill Lundin sandsynligvis fast i Ask og trak ham op mod indgangen til Banérgatan 12, Gerhard Svensson fulgte efter dem. Inga-Lill Lundin gik igen imellem dem, men blev skubbet til side af Gerhard Svensson så voldsomt, at hun faldt. Hun slog sig kraftigt, så det tog et stykke tid før hun rejste sig igen. I den tid hun lå på jorden, så hun ikke hvad der skete mellem de to mænd. Da hun så på dem igen, mente hun, at Ask stod op og Gerhard Svensson, lå på fliserne. Inga-Lill Lundin løb hen til porten, og hun råbte på Ask. Han kom straks og de gik op til lejligheden. Gun Johansson havde under slåskampen opført sig passivt. Inga-Lill Lundin bevidner dog at Gun Johansson allerede på gaden havde advaret om kniven, om hun advarede Inga-Lill Lundin, kender hun imidlertid ikke noget til, fordi hun under hele skænderi ikke så nogen kniv.
Hun havde nemlig for det meste stået med ryggen til Ask.
En af anklageren vidste den nyindkøbte kniv er "omtrent det samme" som Asks kniv.
Gun Johansson: Hun havde kendt Gerhard Svensson i årevis, men de havde kun været venner i ca. 7 uger. Gennem Gerhard Svensson mødte hun Ask. Inga-Lill Lundin, og hun har været skolekammerater. De fire mødtes ganske ofte.
Forholdet mellem Ask og Gerhard Svensson havde altid været godt. Gerhard Svensson og Gun Johansson havde påskesøndag taget to snapse til frokost. Gerhard Svensson havde senere også fået "et par solide drinks". Det var mærkbar på ham, for han havde tidligere på dagen været vred på sin bror.
Ved en 19.15 tiden kom Ask og Inga-Lill Lundin til Gerhard Svensson og bad om nogle piller. Inga-Lill Lundin spurgte, om de også ville have drikkevare. Gun Johansson svarede, at det havde de ikke, selv om det var tilfældet. Hun ville nemlig spare, hvad de havde købt til Gerhard Svensson og hende selv. Ask drillede dem derefter, hvorfor Gerhard Svensson sagde: "frem ned flasken." Hver enkelt af dem fik to små snaps. Gun Johansson lagde ikke mærke til, at Ask var fuld.
Femten minutter senere, blev de enige om at købe mere sprut. Alle fire sad i Inga-Lill Lundin bil. Inde i bilen fortalte Ask at han ikke havde penge til at købe spiritus. Gerhard Svensson blev vred og sagde: "Hvad er det for mennesker vi kommer sammen med” hvorefter han trådte ud af bilen. Noget andet var ikke blevet drøftet i bilen. I det øjeblik Gun Johansson trådte ud af bilen, så hun Ask tage en kniv fra inderlommen. Hun var så meget nervøs, da hun råbte: "Kør, før han trækker kniven." Hun prøvede også at trække Gerhard Svensson fra stedet, men kunne ikke, fordi han bare ville spørge. Begge var meget vrede, Gerhard Svensson "meget hensynsløs". Ask gjorde kniven klar til angrebet rettet mod Gerhard Svensson. Ask løb op mod porten, men Gerhard Svensson forfulgte ham. Gun Johansson og Gerhard Svensson havde ingen kontakt med Inga-Lill Lundin på det tidspunkt.
Gun Johansson så ikke slåskampen hele tiden. Hun var meget bange, løb frem og tilbage, på udkig efter personer, der kunne hjælpe hende til at adskille de to. Da hun kiggede i retning af hvor de to sloges, lå Gerhard Svensson på jorden og Ask stod med Inga-Lill Lundin ved porten. Pludselig kastets der en kniv foran hendes fødder. Hun tog den og smed den ind i en busk, så Ask ikke ville kunne få adgang til det igen. På samme tid, råbte hun til Inga-Lill Lundin "Løb op med ham."
Inga-Lill Lundin svarede: "Hvor er kniven?" "Den har jeg smidt," siger Gun Johansson. "Det er godt," sagde Inga-Lill Lundin og forsvandt med Ask. Gun Johansson kiggede så nærmere på Gerhard Svensson, så hun, at han var alvorligt såret. Gerhard Svensson sagde også til hende, "Det er slut med mig, Gun"
Hun skyndte sig der i op til Inga-Lill Lundins lejlighed og fortalte dem, at de havde dræbt Gerhard Svensson. De troede hende ikke.
Anklagerens skriftlige bevis, bestyrkes af en læge fra det kirurgiske klinik på Jönköping Amtssygehus Christen Henriksson den 10. april 1967 udsendte retsmedicinsk lægeerklæring, der viser, at Gerhard Svensson blev bragt til amtssygehuset den 26. marts 1967 klokken 21 og på følgende undersøgelser af betydning for sagen: "Svensson var på ankomsten tidspunktet bevidstløs og helt uden pulds. Han havde en blålig misfarvning af huden, især i ansigtet. Blodtrykket kunne ikke måles. Ved undersøgelse af brystet afsløres tre friske sår, alle ca. l ½ cm lange, med meget skarpe kanter. Sårene var placeret over venstre brysthalvdel, en over hjertet på brystet foran, de andre to var placeret under skulderen, et par cm fra hinanden, med de øverste få centimeter fra armhulen. Fra de øverste sår boblende luft fra dybet. Fra alle andre sår blødte det sparsomt mørkerøde blod. De ovenfor beskrevne sår over venstre brysthalvdel kunne meget vel, muligvis være resultatet af tre knivstik. Af de to i brystet placeret sår har mindst den øvre beskadiget lungen. Disse to knivstik havde sådan position, at selv de, muligvis havde rørt hjertet. Patientens tilstand var på ankomsten, at han kunne anses døende"
Anklageren citerede også referatet af retsmedicinske obduktion på den døde krop en af Gerhard Svensson, ankommet den 28. marts 1967 af professor Gerhard Voigt på Statens Rättsläkarstation i Lund. Undersøgelserne resultater i følgende erklæring: Gerhard Svensson døde krop med tre stiksår på brystet foran og venstre side, en fra brystet foran, der strækker sig ind i hjertet og efterfølgende blødning i hjertesækken, en fra venstre bryst side der strækker sig ind i den venstre lunge, og en fra venstre side af brystet gik ind i rygmuskulatur, en hud skrabning på venstre bryst, tegn på medicinsk behandling, mens han var i live;
At han døde af knivstik et i hjertet.
At knivstikkene kunne godt have føjet til det i det beskrevet forløb samt
At der på rets kemiske undersøgelse af alkohol. påvises i en koncentration på ca. 2,4% af hans blod, og ca. 3,5% i urinen.
Endvidere anklageren påberåbte vidner, fru Barbro Eklund og mekaniker Sten Göran Eklund og presser Bror Johansson. I deres vidneudsagn har Hr. og fru Eklund, som befandt sig på femte sal i et af husene hvor hændelsen fandt sted, fortalt følgende: Først Ask og derefter Gerhard Svensson faldt til jorden, Ask have siddet overskrævs ham eller ved siden af ham, og hvor gjorde det stik-lignende bevægelse med sin hånd. Bror Johansson, som observerede hændelsen fra tredje sal i nabohuset, på den anden side sagde: Først Ask, og sidenhen faldt Gerhard Svensson til jorden, Ask gik direkte derfra. Denne information fuldstændig modsiger hinanden. I betragtning af dette, og under hensyntagen til at mørkets frembrud, kan have indflydelse på de forskellige udsagn.
Hverken ægteparret Eklund eller Bror Johanssons vidnesbyrd kunne danne grundlag for overvejelserne om hændelsesforløbet.
For retten anslår således fortsat at vurdere hændelsen på grundlag af - bortset fra Asks egen udsagn - Inga-Lill Lundin og Gun Johanssons vidnesbyrd som før var blevet brugt som dokumentation.
Gun Johansson har under høringen vidnets svaret på de stillede spørgsmål uden forsinkelse eller tøven, og har endda forsynet med sådanne oplysninger, som indstillede Gerhard Svenssons handling
i en mindre gunstig lys. Hendes vidnesbyrd har ellers været troværdige, hvilket er grunden til retten ligger stor vægt på det. Ved vurderingen af beviser har været byretten kommet til følgende resultat vedrørende begivenhederne.
Efter uenighed opstod mellem Ask og Gerhard Svensson inde i bilen, alle nødt til at forlade denne. Temmelig hurtigt bag efter har Ask været ude på gaden, tog han sin kniv fra inderlommen. Under kampen mellem Ask og Gerhard Svensson, var de to kvinder gået væk hen mod indgangen til Banérvägen 12. Uenigheden er efterhånden blevet til et slagsmål. Herunder har Ask holdt kniven op og begyndte at bruge den. Begge har været aggressive. Den omstændighed, at slåskampen flyttes hen mod Banérvägen 12 tyder på, at Gerhard Svensson været den meste aggressive af dem. Foran huset fik Ask tildelt Gerhard Svensson tre knivstik. Det er ikke klart, hvordan situationen var, hvordan de stik var fordelt, derfor har retten til at basere sin afgørelse på at der har været en nærkamp mellem de to kamphaner, at skaderne skete. Anklageren påstand om, at to af stikkene tildeles efter Gerhard Svensson var faldet.
At Ask stak tre stik mod Gerhard Svensson, var i den omstændighed, der kan indikere, at hans hensigt var det at dræbe Gerhard Svensson. Ask må have indset, at risikoen ved at stikke ham, men retten vurdere dog ikke af sagen indbragt for en yderligere konkluderede undersøgelse, at Ask ville have stukket, selv om han vidste, at de ville føre til Gerhard Svenssons død.
Byretten finder således ikke er tilfældet beviste, at Ask forsætlig dræbte Gerhard Svensson. Derimod er Ask gennem hans handlinger skyldig og får ansvaret for angrebet, ud fra den grovhed forbrydelsen foregik. Hans gerning var også i sådan en grovhed, det skal takseres som grov uagtsomt manddrab.
Ask har gentagne gange været fængslet, især for tyveri. Desuden har han den 13. marts 1967 i Göta Hovrätt (Landsretten i Jönköping) dømt for overfald, til fængsel i tre måneder, og så en betinget dom i en måned. Ask var begyndt at bryde appeldomstolens dom fra den 6. april 1967.
Overlæge Olof Hellgren fra retsmedicinske psykiatriske klinik i fængslet i Malmø har efter implementering af den psykiatriske undersøgelse af Ask har konkluderet følgende; "Det synes mig at være uden nogen tvivl om, at Asks gerninger under indflydelses sig fra det normale forløb afvigende orientering og spiritus afhængighed har været en væsentlig medvirkende og måske endda en delvis udløsende faktor, men intet er dukket op for at indikere, at han har ved ingen tidspunkt havde været i en kortvarig sindssygdom der har relevant for en dom. Intet har der ellers været nogen tegn på, at han har været sindssyg i gerningsøjeblikket, og han er ikke behov for institutionel pleje.
Dog skal man konkludere, at han i alkohol påvirket tilstand kan være farligt for andre, jeg kan anbefale fængsel frem for institutionel pleje. I betragtning af hans præferencer og andre omstændigheder, synes imidlertid at være i fængsel at foretrække, frem for institutionel pleje, men i tilfælde af en forbrydelse gentagelse, vil spørgsmålet om institutionel pleje, skal genbehandles. Undersøgelsen har resulteret i udsagnet om, at Ask havde begået lovovertrædelser under indflydelse af psykisk abnormitet (Person patologisk (Impulsstyret, subsolid, superstabil) + Alcoholismus UNS), der. imidlertid ikke af så gennemgribende karakter, at den må sidestilles med eller karakteriseret som sindssyge, og at han ikke har behov for institutionel pleje.
Byretten er enig i, hvad overlægen Hellgren således har udtrykt.
Ask skal derfor dømt til fængsel, strafudmåling ifølge 34 paragraf 1 § 2. Straffeloven bestemmes som specifik straf for de nu anklaget forbrydelser.
Ask medgiver dødsboets erstatning.
DOMMEN.
Ask bedømmes retfærdigt paragraf 3 § 6 og § 8 anden afsnit og paragraf 26 § 2, alle i straffeloven, for grov vold og skærpet manddrab til fængsel i fem år.
Den af Ask ved voldsepisoden forklarede at anvende en kniv, oplyser forsvaret til kronvidnet.
Advokaten Cederwall tilkendes kompensation fra offentlige midler til den bistand, som offentlig forsvarer for Ask med 3900 kroner i gebyrer.
Ask dømtes til at betale til statskassen til at tilbagebetale,
dels den førnævnte kompensation til den offentlige anklager,
dels udgifterne til retsmedicinsk obduktion på Gerhard Svenssons døde krop med 415 kroner,
dels også udgifterne vidnets Inga-Lill Lundin fremtræden ved retten med 220 kroner.
Udgifterne til andre vidner skal forblive i statskassen.
Ask forpligtet til at bevise over for boet efter udstedelsen a 1004 kroner 95 øre sammen, som boet har haft udgifter til ekspeditionsgebyr for denne dom.
Ask om at blive varetægtsfængslet indtil dommen bliver afsagt.
Henvisninger.
Klager over denne dom kan appelleres. Vil parter appellere dommen, skal det ske inden for tre uger fra i dag eller senest den 30. august 1967, før lukningen til byretten indsende en anke, rettet til Göta Hovrätt.
Har den ene part således appelleret, også modparten, selvom de ikke er i overensstemmelse med ovennævnte udfordring af dommen, dog påhviler de til inden for en uge efter at gøre indsatsen tid
fortsatte, den kommunale Retten indsender appellen. En sådan appellering udløber, hvis den første appel tilbagekaldt eller på anden grund.
Mod ovenstående afgørelse om kompensation advokat Cederwall holdes adskilt handling appelleret. Enhver, der ønsker at appellere en dom, skal det være gjort inden to uger fra i dag senest den 23. august 1967 før lukning til byretten indgive en appel andragende, rettet til Göta Hovrät.
Indlæg eller andre dokumenter kan indgives til byretten med bud eller sendes med post. Hvis forpligtelsen til at give en kopi af indlægget eller et andet dokument, som skal forkyndes, er foreskrevet i paragraf 33. 2 § retslig procedure.
Del siden